Tennissportens dag / Åbent hus / Sæsonstart 2015

17. marts 2014 22:29

Vi byder velkommen til en ny sæson lørdag, 2. maj 2015, kl. 13.00 – 16.00, hvor vi holder Åbent hus og Tennissportens dag
Her kan du gratis prøve at spille tennis i Dybbøl Tennisklub. Tennis er en sjov og sund sport, så kig forbi – du må gerne tage familie og venner med !
Kom og deltag i en hyggelig eftermiddag til åbningen af den nye tennissæson. Nye og gamle medlemmer er velkomne i klubhuset, hvor klubben vil være vært ved kaffe, øl og vand.

For dem der har lyst, er der mulighed for at få luftet ketsjeren for første gang i 2015...

Igen i år vil der være mulighed for at melde sig til træning. Det foregår efter først til mølle princippet og kan enten ske den 2. maj til åbent hus eller ved direkte henvendelse til trænerne. For nærmere info se under menupunktet aktiviteter.

Tennis er en sport for alle. På vores hyggelige anlæg spiller familier med børn, par, venner, skolekammerater, kollegaer og naboer. Vi har plads til både hygge- og motionsspillere.

For dem der ikke kender noget til Dybbøl Tennisklub, kan vi fortælle at vi råder over 3 gode grusbaner og et flot klubhus i hyggelige omgivelser. Anlægget ligger centralt placeret som nabo til forsamlingshuset og fodboldbanerne på Hørtoftvej i Dybbøl. Vi er ca. 100 medlemmer, og det sker kun sjældent at alle 3 baner er optaget samtidig! Så der er gode muligheder for at komme til at spille.

På dagen vil der også være mulighed for at købe både ketchere og bolde. Læs mere under klubtilbud.  

Vi ser frem til at hilse på dig og håber på en rigtig god sæson i 2015 !

Bestyrelsen